19 februar 2007

Frankly & Copenhagen Fashion Week 2007

Champagne mættet med lettere hovedpine reporterer jeg hermed 4 dages intensiv moderæs.

Der har været meget forrygende selskab, gode sjusser og masse champagne. Der har været mange fantastiske shows. Nogle mere fantasifulde end andre.

Her kan nævnes Gentlemens Affair hvor temaet var ”Haunted”. En opstilling af diverse rekvisitter i form af fem armede lysestager, rokoko stole og ikke mindst nydlige herre i kjole og hvidt der serverede champagne på sølvbakker. En sart dramatisk makeup og super lækre håropsætninger, lagde stemningen til en kollektion fra Gentlemens Affair, hvor silkeskjorter, stramme nederdele, kapper i bedste Dick Turpin ånd og lady look like kjoler med fine snit var nogle af tendenserne.

Et andet show der var værd at bemærke var Designers Networks show i Hofteateret. Ni talentfulde upcoming designere viste hvad de havde at byde på, og det var ikke så lidt. Tøj med fede snit, leg med valg af materialer og fabelagtige tasker alt båret af modeller med attitude. Håret var stramt tanteagtigt med kombinationer af snoninger og proptræk krøller. Makeuppen var lavet af teamet fra MAC der som altid tryllede og formåede at forvandle makeuppen til et nyt look mellem modellernes entre.

Lidt utraditionelt var showet fra sko mærket Steensby. Dansere filmede med publikum i bedste 50’er stil. Mænd i kjole og hvidt, der charmede udover butterfly kanten imens de kækt viste sæsonens hotte sko. Især at bemærke var lækre grå ankelstøvletter med bindebånd i siden i bedste 80’er stil til kvinder og herre sko med flad snude, glimmer og ponypels.

Hvis man vil være hottere end hot næste sæson, så er det bare med at lave en kombi mellem total militær og dandy stilen. Materialerne er kontrastfyldte i silke, uld og strik. Farverne er sort/hvid, gråt, mørkeblåt, pink pink og pink.

Gentlemen i frakker, trendcoats, stramme bukser, vest, store støvler, laksko med glimmer, charmeklud, og stamme bluser. Kjole og hvidt outfittet blandet med rå militær. Alt i alt ” Rå militær punker a la ”The Police” i loose 80’er stil blandet med den lidt glatte gentleman”.

Ladys skal påklæde sig i stramme jakker, stramme bukser, ankel stilet støvler, silkeskjorter med betrukne knapper og bindebånd, højhalsede kjoler med 80’er pufærmer , nederdele med høj talje og trendcoats med volume. Alt i alt ”Pink dukke porno prinsesse i bedste ”Dollars” stil med et twist af de gode gamle 80’er”.

2 Comments:

Anonymous Anonym said...

I will not acquiesce in on it. I assume precise post. Especially the title attracted me to be familiar with the intact story.

fredag, 15 januar, 2010  
Anonymous Anonym said...

Nice fill someone in on and this mail helped me alot in my college assignement. Say thank you you as your information.

tirsdag, 19 januar, 2010  

Send en kommentar

<< Home